Når dit barn er syg
Nedenfor kan du læse mere om dine rettigheder.
Er du offentlig ansat, kan du få fri med løn på barnets 0. (hjemkaldelsesdagen) 1.- 3. sygedag. Det er dog en forudsætning at:
- at barnet er under 18 år og har ophold hos dig
- at fraværet er nødvendigt af hensyn til barnet og
- at fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen
Der kan være forskellige praksisser for afholdelse af barns sygedage på forskellige arbejdspladser.
Kontakt derfor din TR eller kontakt kredskontoret på 071@dlf.org for at høre nærmere om fravær ved barns sygdom på din arbejdsplads.